- Back to Home »
- Min første artikel :)
Posted by : Anders Axelsen
mandag den 9. januar 2012
Nutidens profeter
I disse tider er det for mig svært at tyde nogen form for generel religiøs afhængighed i Danmark. Det hele er én stor pærevælling af egne verdensopfattelser. Jeg har dog i takt med mit liv været på et par års opdagelse i den danske underholdningsscene, hvor jeg mener at der er religion at finde. I hvert fald noget så godt som religion. Nutidens profeter mener jeg, anno 2012 i Danmark, er komikere. På TV2 den 8-9-2012, blev jeg atter bekræftet i at der findes noget der nærmer sig religion inde for dette fænomen. Anders Matthesen: Vender Tilbage, var forestillingen der fandt sted. At et publikum følger en komikers ord med latter og 100 % koncentration, udelukkende på grund af den måde beskeden formidles på, er mig en glæde at opdage. Jeg vil påstå at sådanne optrædener er udspekulerede og velovervejede, ligesom samtlige andre former for optrædener.
Mange fordømmer wikipedia til at være upålideligt og ubrugeligt. Jeg mener noget helt andet siden jeg er af den holdning der går ud på at mennesker ikke kun er komplekse logisk tænkende væsner. Ud fra et hvilket som helst opslag, kan man sætte refleksioner i gang, der på alle måder er afgørende for resten af ens research. Jeg tænkte på hvordan man kunne undersøge det ’at optræde’ og søgte derfor på: appearance(ca. som i ”at fremstå”). Nedenunder fremstår mit resultat.
Appearance may refer to:
- Visual appearance, the way in which objects reflect and transmit light
- Human physical appearance, what someone looks like
- Appearances (film), a 1921 film directed by Donald Crisp
- Appearances (1990 film), featuring Ernest Borgnine
- Appearance, another term for the baseball statistic games pitched
- Appearance (philosophy), or phenomenon
- Appearance (law), the coming into court of either of the parties to a suit, and/or the formal act by which a defendant submits himself to the jurisdiction of the court.
Relevansen i mit søgeord er vist kommet frem i det jeg groft kan tyde at der er lavet spillefilm på baggrund af mit søgeord. For at komme min research nærmere synes jeg at citatet: ”The way in which objects reflect and transmit light”, passer perfekt til det spotlight min erfaring har vist at en komiker har brug for, for at formidle sin besked tydeligt. Kropsprog og tone i stemmen er alt afgørende for om noget af det man siger, bliver forstået eller forstyrret. Beskeden kan blive forstyrret hvis komikeren ikke fremstår sikkert, som det objekt han reflekterer lys som. ”Human physical appearance, what someone looks like” støtter op om min tidligere sætning. Indtil videre er logik, tolerance og åbenhed det eneste der er nødvendigt for at komme mit mål nærmere. Man kan relatere disse refleksioner til den refleksion der sættes i gang når Anders Matthesen fyrer komisk fremstillede historier af. Det jeg får ud af hans stand-up som en helhed, er: danskerne er nogle fastgroede mennesker der kan være ret så navlepillende. Dette bringer total relevans for min sammentrækning af stand-up og religion da jeg med et eksakt eksempel kan sammenligne det indtryk jeg har fået af religion. I kristendommen skal man elske sin næste som sig selv. I islam forventes der noget der kan virke større. Hvis man står og laver mad og man ser at sin nabo ikke har mad, sørger man for at naboen og hele naboens familie også får mad. Man møder fænomen et ”at elske sin næste som sig selv” med større ydmyghed og passivitet i det at det ikke er en regel der kan brydes men at det er en fast levevej. Min pointe ved at søge mod mellemøsten er, at, menneskeligheden og nærværet ser ud til at betyde mere, jo længere man søger væk fra Danmark hvilket også er det indtryk jeg får af Anders Matthesens optrædener. Alt det forestående er noget jeg med min baggrundsviden har fået ud af at reflektere over via det jeg er kommet frem til på wikipedia. Jeg vil ikke sige at wikipedia er det endegyldigt rigtige, blot en god inspirationskilde da andre mere specifikke og veldokumenterede kilder skaber en besværlig proces i og med at de er svære at komme til. En sådan proces mener jeg, påvirker inspirationen og lysten til at udfolde sig.
Profeter er i nutiden ikke en uddød race men efter min mening underholdende erfaringsformidlere.