"En reporter går om bord"
Nogle gange bliver nærværet opslugt i oprøret. Den sande idé bliver skjult. Jeg glæder mig derfor over de sjældne gange hvor nærværet viser sit sande ansigt.  Jeg mener at en sådan sjældenhed findes i serien: En reporter går om bord. Det er en serie med det dejlige nordskandinaviske tonefarvede, spændende sprog.


På DR1 så jeg i dag noget meget livsbekræftende og noget der vækker de samme følelser som da jeg, som lille, var inde og se drageløberen i den periode den de første gange gik i biocity i Aalborg. En yngre, moderne og frisk ung rapporterinde går om bord på et skandinavisk, atlanterhavskrydsende skib for at følge besætningen og skibets andre udsatte. Selskabet ser idyllisk og ser nærmest selvskabende ud da der flere gange filmes på nogle specifikke af bådens passagerer imens de fulde af passion, synger karaoke. Skibskokken hovedpersonen i udsendelsen da det er en tv-kaybys/køkken. Der er mange spor af tv-guld blot i den halve time udsendelsen varer. Det der virker rørende, sker på det tidspunkt hvor German er i gang i sit veldokumenterede køkken. Hans holdning er af en karat der gør at han ikke er nervøs for seer-tal eller andet kameraet vinkler i sin kabys, da arbejdet skal gøres uanset hvad. Altså det med at være på nationalt tv, virker til bare at være endnu en nuance blandt de mange på arbejdspladsen i kabyssen(uden at tage de andre 5 udsendelser i mente).  Det banebrydende sker for mig da der efter et interview hvor han bare følger overfladisk med blandt sin arbejdsgang. Rapporterinden stopper Germans arbejde og læser et seerbrev højt hvori der er der skrives vedkommende mener at Germans, er det bedste tv-køkken der er på tv. Udtrykket der straks kommer i hans glædestårefyldte øjne er noget som rækker langt udover tid og sted. Alt det forarbejde der må være gjort i hans liv og den dokumentar, viser genialiten og meningen med at kigge ind i andres liv. Jeg har det faktisk dårligt med at (min mor skal) betale licens for at se noget der kan findes blandt de tusindvis af "how-to-videoer" på YouTube, men værdsætter netop sådan en livsbekræftende sjældenhed. Når man ser sådanne situationer, er det fra min synsvinkel de helt forkerte ting der betyder noget ud ad til. Men set ud fra et højere forvirret plan, kunne madlavningen og alle de andre firkantede emner i dokumentaren måske give muligheden for at der kan skinne ægthed i gennem de selvsikre og nervøse facader.

Ægtved og Ægthed er sjovt at lave konfekt med.