Man kan gå rundt i sit hus midt om natten i bælravende mørke, uden at kunne se om man går ind en væg. Man ved dog et eller andet sted en smule om hvor man befinder sig. Det der skal til for at man ved hvor man skal hen, plejer at være en oplagt årsag, eftersom man kan finde på at begive sig ud i sit hjemlige mørke. Ens hjemlige, hemmelige mørke, er altid med en når man begiver sig ud på glat is. Man kan endda i mørke, på glat is, have en chance for at finde frem til sin hjemlige mørkenavigation. Chancen er høj alt efter hvor godt man egentlig ser sig selv i spejlet, på glat is, i mørke.

Når man når det punkt på isen, hvor den er ved at revne, bliver man tvunget til enten at give op eller før eller siden eller at se sig selv ordentligt i spejlet. At indse at en sludder for en sladder ikke kan gøre en skid for ens evne til at indse sin egen selvbevidsthed.

I det man ved at man er bevidst om sit hjemlige, hemmelige mørke, kan man navigere på glat is. Nu er det vigtigt at slå fast at ens hjemlige, hemmelige mørke er det modsatte af en skavank.

Hele idéen om at gå ud i sit kulsorte, natramte hus, ligger for de fleste fjern i det de tænder lyset for en sikkerheds gæroverspringing i bageriet. Brøddet bliver bare aldrig luftigt og gennemskueligt hvis man altid tænder lyset.

Luk ham inde i 1 år
Han er lige slem
Luk ham inde i 10 år
Han er 10 gange så slem

Hvad skal vi ellers definere vores samhørighedenske idé af en straf ud fra? Alt er tal og tallerkner der bliver smadret på ny på ny. Ikke engang på første dag i resten af deres liv vil de afsløre at multiplicering af dårligdom ikke gør andet end at forstærke deres alibi. Det alibi der skærper folks kritiske sans. Den dans der fører til evig kærlighed, bliver afbrudt af en vis cockblocker til en i bagværk gæroverspringende stat. Nok så mange lovende forskningsresultater, nedrevne protestplakater og skizofrene ministre, bliver der set i gennem fingre med.

Ja alt løber lige i gennem den når man tror at star wars kæmpes i fremtiden. Den eneste forskel er for mig at se at alt i science fiction virker retfærdiggjort af opnåelighed og B&O design. Strømlignede rumskibe tjener samme opgave som en gul taxi taxi pift pift i New York med prop af ægte kork. Den sande science forestilling fungerer for Dan Turéll der styrer samtlige taxaer på sin plade. Sin flyvende tallerken der forudsiger tiden.

http://www.youtube.com/watch?v=A8L1DbatEo0&feature=related 4:05 "Det ligner noget fra en science-fiction gyser". - Og så er det bare en oversvømmet taxa i lille Danmark. Men taxaer findes jo kun i New York. Fork, gør klar til at star wars udbryder! Der skal ikke meget til at narre vores allesammens menneskesøn til at tro han er med i en film længere. Selv-iscenesættelse. Selvisk sceneopsætning er det i hvert fald når økonomisk kapital og fantasi bliver venner. Men en delvis dejlig virkelighed når alt kan lade sig gøre. Bange for begrænsninger siger du? Du skal da have en premie for at være den første netop det-sigende. Bange og Olfertramt midt i sin egen verdensfrygt. Kræftæde hvad som helst, bare du spiser meget smør, grønt eller intet grønt, over eller under hovedet. Alt får hammeren når Thor er mægtig, lyn og zapppppp in ya face brother from another mother, for vi er nemlig gode venner, Thor og jeg.

Men hvad er siens fiktion egentlig?

Den tror
Ved nærmest
Aller sværmest
Flest bier flyver her

Den har
Har en masse
Huller...

Den kan
Den vil ikke
Anerekende...

Sine fejl
Sine retmæssigheder
..

Mest af alt
Endnu en anstalt for virkelighedsbespottende og underholdende LSD-trip.

Forfatter: Anders Husmann

Det var utroligt som græsset på én dag ændrede farve fra død til levende.
Én dag i april var alt der skulle til for at græsset blev helt og aldeles grønt.
Uger skulle der til for at indse at det måtte fortælles og forstås. Altså.
Altså engang var der langt i mellem de grønne græsninger trods ens årstider.
Men som sagt en udeomsnak om tobak og andre forstyrrelser var i den anden ende.
På ingen måde har forstyrrelser med den dag i april at gøre.
Det er kun hvis man ser forstyrrelser som gode sataner. Dem er der få af.
Denne gode satan var en dag af flottet forlystelsespark og spark.
Ja et stort spark fordi sådan en dag minder os om hvad vi træder på.

Du med din vandfaldsmund, kan du ikke smutte til viagra falls og pleje din stådreng? Vi er faktisk borgere med borg og byttepenge i kiosken. Stående, klagende og klingende i mol du spotter mig. Skide fascinist, dig er der ikke plads til længere, jeg sidder faktisk og laver noget og så kommer du her og forstyrrer mig? Hvad bilder du dig ind? Et insekt? Du er et insekt! En pinsel når jeg sidder her og læser. Kommer bare og beklager dig! Kan du ikke se? Nå nej. Man må ikke drille dem med dårligt syn. Uanset om man er synsk eller bare sygeplejerske. For faktum er at der er brug for sygeplejerskere i kommunerne. Folk er ved at blive sindssyge, vi ender left for dead. Døde forfølger og jager os der er tilbage og endnu ikke er forgiftede med den satans sindsmutation. Bi bo bæh. A soi i sumæja. Sådan skatter min skat når jeg er i ro med dig i min båd. For du har altid været velkommen. I min båd er du netop den der altid har været velkommen, om så du er faldet over rælingen. I båden er der nemlig ikke nogen zombier der forfølger os. Og z med elefantastisk amerikaner og sorte svaner der laver planer og penge på din konto. Live and liberal and the amercian dream, the american dream, the american dream. Yes kind friend. It´s true. Fuck. Bagfra af en serber med sin sabel trukket. Snart afskåret. Vovehals, du skal sgu passe på de serbere! Det foregår sådan at vi først forstår hvem vi selv er når folk flygter til os for at få hjælp eller slå os ihjel. Det siger man i hvert fald delvist i historie. I hvert evigt eneste delvise fald bliver det sagt uanset hvor langt man falder. For all we know is pølse og brød til hvad vi nu bedriver os med at sætte til vask i kælderen. I kælderen er der fred for fugtige og klamme klask på væggen. Man skal bare kaste sin håndflade direkte ind på væggen, så ved man med sikkerhed at det er i kælderen man befinder sig. Hvorfor ikke bo i kælderen frem for et skide penthouse? Det er så meget nemmere at falde end at flyve. Og de færreste kan rent faktisk flyve.



 Forfatter: Anders Husmann

Alt steg mig til hovedet så jeg havde brug for at fokusere på noget rart. Jeg begyndte derfor at optage noget steady-cam-video. Efter jeg havde klippet filmen sammen, lavede jeg et stykke musik som man kan sætte i forbindelse med filmen. Hovedtemaet er tænkt som det at virkeligheden skjuler sig bag et pænt skjold. Håber det kan spises. Lad dine tanker spire! 

Den hæver sig selv som folk sig hævder. Hævde hæve hævde. Jeg frem for alt, andre frem for intet. Så længe det er til fordel for min umiddelbare humoristiske omgang med andre. Mit forhold til autoriteter er det bedste i verden. God balance er der. Jeg hader dem når jeg er hjemme og elsker dem når jeg er sammen med dem.

Giv mig min karakter, ad ligusterhækkenfelt til med dig bagefter. Jeg har nemlig en plan. Planen går ud på at udvidde  min horisont. Så hvis du kender en der har en horisontudvidder, skal jeg nok snakke mig til den. Jeg jeg jeg jeg jeg jeg. Fuuck hvor jeg selvdestruerende. Jeg lærer ikke engang hvad det vigtigste i livet er, netop at vejen til målet, er vigtigere end selve målet. Men det er jo først når man bliver voksen at det er relevant at tænke over. Men man kan jo miste koncentrationen. Og gud forbarme sig. Allah for den sags skyld også, for de er vel lige gode om det. Alle er vel lige gode om det. Mængden ødelægger bare sig selv på bekostning af mængden. Det holder ikke i længden.

You were always on my mind. You were always good to me. Der var gudskelov en mand som behandlede hende godt. Han af få havde tilsidesat sig selv for at gøre det godt for en anden, i hvad der var hans egen frustrerende umiddelbare situation. Trods sin umiddelbare situation, handlede han til fordel for et andet menneskes helhed. Er  det synd at den umiddelbare situation ikke betyder mere for helheden? Betyder den meget for helheden? Ja den gør sgu, men det er betydeligt forholdsvist om det er godt eller skidt.

Det er syv satans samme selv når det gælder at slå ihjel.
For i vores hjemland er det både rigtigt og forkert.
Forsvaret forsvarer evigt og altid altid, bestem din egen faldtid!
Haber betyder nemlig at have, men hvis ikke livs haves have haves,
er det hele forgæves. Den grønne græsplæne, omgivet af hvilken som helst
ligusterhæk, brænder væk når militære maskiner sviner.

Lige meget med vores forsvar kan det være, for vi gør nu nok ikke noget.
Intet sker der når fjender blasfemisk passerer vores kaffeslugende grænsevagter.
De får ingen assistance da vi allerede må overgive os på forhånd. Trods de mange frivillige.
Af fri vilje hungrer unge mænd og kvinder efter at blive sendt ud, sendt væk fra hæk.
Familien efterladt i traumatisk stress for muligvis senere, at  møde deres hjemkommende soldat.

Haven og hækken brændt. Lige meget kan det være for folk med dolk.
Bajonet på jet-set-uniform med blod og sodplet. Om jeg skal nedbrydes og diciplineres?
Aldrig! Jeg vil lære selv at tage mig sammen uden at blive vasket med jern.

Forfatter: Anders Husmann

Det er altid forståeligt hvis man spiser lidt ris.
Det er altid forståeligt hvis man spiser tanken.
Griber muligheden for at tage. Gør sig sin indvending.
Det gør vedkommende. Vedkommende spiser ris til.

Den allerførste entré var a la gang på den gyldne løber.

Ris var det til egen røv. Røv med lidt ris til. Lidt ligesom rigsdanmark.
Riget beriger sig og det skal ikke være en negativ statement når man hiver i elastikken.
Der skal ikke være så meget kridt på tavlen når man skal stave til rigsdanmark.

Stavefejl eller ej, det var alligevel rimeligt epic.

Riges riger siger at man ikke siger sig væk fra gang mod mod og ræve.
Rævhede kører nemlig forrest, nord for Ryå i Aabybro.
Fordriver tiden med at køre syd på som den forrest placerede køregalskab.

Vedkommende var vedvarende i sin gang men endte i en bunke lort.
Ris til egen røv var det da foden tog røven på vedkommende i sit spil.

Synes virkelig at det lyder sjovt når trans-too-late læser det op med lidt af herbie hancocks jadsjams:
* Mulig inspirationskilde: Bo og Lis på YouTube.


Forfatter: Anders Husmann

Endnu en aften bag skærmen fylder min tilværelse på nuværende tidspunkt. Hvem sidder dér bag skærmen? Endnu en sælsom der-på-dag er forbi. På den her dag har jeg haft det som en fri mand. Jeg har følt mig som både Sebastian med Rose og The Doors med The End. Udover det har jeg elsket uden forbehold. Jeg har en masse. En stor masse der blandes sammen hver gang jeg prøver at koncentrere noget juice. Det har alle jo. Jim Morrison der flere gange overskred sine bandmedlemmers grænser til diverse af deres koncerter med sin subjektive psykodel, afvæbnede sit band.  Kom de sig selv for nært? Nærvær med andre er for nogle lige så nemt som midlertidig isolation fra omverdenen var for Jim Morrison. Nævevejr med stive kugler fra vestbyen stormer som det eneste i TV og radio. Alt sker med forbehold for sit selv. Alt sker med forbehold for andre. Andre sker autmatisk uden at tænke en skid om dig. Deres arrogance er deres hindetynde skjold. Skjoldet beskytter det selv samme som netop du skjuler.

Karl Johan med direktørkuffterten
Jens Jensen på kommunekontoret
Karl på lossepladsen

Karl begav sig en dag ned på kommunekontoret
Jens var den dag til 5-minutters-fryse-pizza-pause
Karl trådte ind og åbnede sin kuffert og pakkede ud
Men det han pakkede ud var ikke nogen almisse

Af alle nisser og alle misser havde han den skuffeste skuffe
Jens var tilbage og trak lidt i den. Ja skuffen.
En skuffelse var der tilbage i skuffen
En skuffelse var der tilbage i kufferten

Et suk og en ske til at røre med












Some may be random, some might be right. Maybe it´s true? Who are you?