Det er svært at skelne i mellem tro og viden. Jeg har indtil nu (kl. 20:35 12-01-12) ment at man kun tror når man tror. Men så kom jeg til at tænke på; hvad der menes med at tro på spøgelser? Hvis jeg troede på spøgelser ville det være fordi jeg var overbevist om at de fandtes og ikke fordi at det var noget jeg ikke var sikker på. Derfor må troen vel være lige så stærk, hvis ikke endnu stærkere end viden. Det man ved igennem videnskab, er på en måde umiddelbart fordi videnskaben ofte fornyes til noget der er mere moderne og korrekt end den anskuelse der hidtil har været. Der er mange der foragter tro fordi det er noget værre hokuspokus og ikke kan måles og vejes. Jeg er ikke missonær, kun spekulant. Det vil udfra mine hidtidige udtalelser være det samme at foragte tro, som at foragte betingelsesløs kærlighed, altså den slags kærlighed man får fra et barn. Om så man er ateist, muslim eller kristen, mener jeg at netop det er den største gave man kan få i livet. ”When you’re down and troubled and you need some loving care” -skriver Carole King i sin sang ”You’ve got a friend”. Sangen er verdensberømt og jeg er ikke i tvivl om hvorfor. Musikaliteten hænger enestående sammen med lyrikken, hvilket i sandheden er at sætte ord på sine følelser. Omkvædet lyder:

 

You just call out my name
And you know wherever I am
I'll come running to see you again
Winter, spring, summer or fall
All you have to do is call
And I'll be there
You've got a friend

Hvis ikke det er betingelsesløs kærlighed, vil jeg æde min hat. Hvis ikke den sang er verdensberømt vil jeg også æde min hat. Jeg har ikke en hat. Det essentielle er at sandfærdig, betingelsesløs kærlighed får sig en god placering på ranglisten. Hvad der på ingen måde er betingelsesløs kærlighed, er viden. Viden er en vidunderlig ting at bruge til at give støtte og mening i livet, men er tydeligt ud fra mit synspunkt, lavere rangeret end kærlighed. Det lyder efterhånden som om kærlighed har byttet plads med tro. Det skal det helst ikke da jeg tror at man igennem tro kan finde kærlighed fordi man har en overbevisning ingen andre end en selv, kan ændre. Det er en tryghed som den individuelle kan leve efter uden forbehold. Det er mig derfor også lige meget hvad troen går ud på, så længe at det er ens egen. Jeg mener dog at der er sunde og usunde livsværdier. I min forrige artikel har jeg rost en specifik værdi i islam der går ud på at elske sin næste. Næstekærlighed er som skrevet en livsstil og ikke en regel der skal følges. Hvis man igennem tro kan elske, er der ingen grænser for de mål man med vilje kan opnå. 

Jeg kom lige i tanke om at jeg havde en af de mest nervepirrende optrædelses-erfaringer i mit liv med ’You’ve got a friend’ til et velgørenhedsarrangement i Jetsmarkhallen, dengang jeg boede i Pandrup-omegn. Der var dygtige mennesker som Peter Mygind til stede, hvor vi var det lokale indslag, Arreanna, Sofie og mig. Alle de mennesker der skuede til,- sheit jeg har aldrig svedt så meget i hænderne i så lang tid før og efter et arrangement. Men jeg trykkede Peters hånd og det var jeg meget stolt over!